Flexleasing hos Simons Biler
Hos Simons Biler tilbyder vi flexleasing, herunder splitleasing og sæsonleasing. Uanset hvilken form for leasing, du vælger, udarbejder vi en gennemsigtig leasingaftale til dig, som passer til dine kørselsbehov.
LEASING TIL BÅDE PRIVAT & ERHVERV
Vi tilbyder både flexleasing, splitleasing & sæsonleasing til private og erhverv
BESTEM SELV LEASINGPERIODEN
Du kan selv bestemme leasingperioden – helt ned til minimum en måned
MULIGHED FOR KASKOFORSIKRING
Hos os er det altid muligt at få lagt forsikring ind som del af din leasingydelse
INKLUSIV GPS-TRACKING
Vi monterer, hvis din arbejdsgiver, finansierings- eller forsikringsselskabet kræver det
FRIT ANTAL KILOMETER
Med flexleasing kan du køre så langt du vil uden begrænsninger
KØREBOGSAPP
Leaser du til erhverv, så tilbyder vi en kørebogsapp, så det er nemt at lave kørselsregnskab
Hvad er flexleasing?
Flexleasing er en yderst populær form for leasing, som giver dig muligheden for at få drømmebilen hjem i din garage med en langt mindre kapitalbinding og afskrivning end ved et køb med fuld afgift.
Det er således en fleksibel måde, du kan finansiere din kommende bil på. Du skal blot betale en førstegangsydelse, hvorefter der vil være en fast månedlig ydelse. En del af den månedlige ydelse er en procentdel af den samlede registreringsafgift. Det specielle ved flexleasing er nemlig, at du kun skal betale en procentdel af registreringsafgiften afhængig af alderen på din leasingbil.
- Procentdel af afgift på biler 0-3 måneder: 2 %
- Procentdel af afgift på biler 3-36 måneder: 1 %
- Procentdel af afgift på biler over 36 måneder: 0,5 %
Vi bruger hele udbetalingen til nedskrivning, og i vores tilbud er vi transparente om bilens pris og dens nedskrivning.
Ved flexleasing har du ingen kilometerbegrænsning, og du har selv ansvaret for vedligeholdelse af bilen.
Hvad sker der, når leasingaftalen udløber?
Når din leasingaftale udløber, indestår du for restværdien. Vi sætter derfor altid en realistisk restværdi, da det er brændstoffet til at lave en god og troværdig leasingaftale. Du har dermed muligheden for selv at videresælge bilen – og ellers hjælper vi dig også gerne med det.
En anden mulighed er, at du vælger at forlænge leasingaftalen. I så fald revurderer vi afgiften, så du får en lavere ydelse – og hvis der er tale om erhvervsleasing, så bliver dit beskatningsgrundlag lavere.
Splitleasing
Splitleasing er en form for flexleasing og fungerer i bund og grund på samme måde. Den afgørende forskel er, at leasingaftalen splittes mellem en arbejdsgiver og en ansat. Arbejdsgiveren betaler kun for de udgifter, der svarer til, hvor meget bilen bruges til erhvervsbrug – og omvendt betaler privatpersonen kun for, når bilen bruges privat. Samtidig slipper man som privat for at blive beskattet af firmabilen, der bruges privat.
Splitleasing er således en attraktiv leasingform, hvis du har brug for en bil, der både skal bruges til erhverv og privat.
Sæsonleasing
En anden form for flexleasing er sæsonleasing. Også her gør vilkårene fra flexleasing sig gældende – dog med undtagelse af, hvornår bilen kan benyttes. Ved sæsonleasing vælger du selv, hvilke måneder på året, du ønsker at benytte din leasingbil. I de resterende måneder skal du melde leasingbilen som passiv. I den passive periode, skal du kun betale et begrænset beløb.
Sæsonleasing er dermed perfekt til dig, der f.eks. ønsker at suse rundt i en lækker cabriolet i sommerhalvåret og en stor 4-hjulstrukket SUV i de kolde vintermåneder.
Vil du høre mere om leasing?
Hos Simons Biler ved vi, at leasing kan være en jungle at finde rundt i. Vi fortæller derfor gerne mere om leasing, så vi kan finde ud af, hvilken form, der passer bedst til dig.